rCD iCM =0> =00 -CD -CD ^CO t> p&* »c o/c CHRISTIAN RICHARDT. iså ifs 4' 43. KJOBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL > A n d r a B a s e n «, han — ja han er Basen (hvis ikke han da synger som et Asen): 29 han er som Havet med den dybe Torden, som spejler Lys og Luft, og favner Jorden! han holder sammen støt paa hele Grejen, og brummer: der er Ingenting ivejen! Af disse fire skjønne Elementer, rørt sammen i en herlig Harmoni, har dannet sig imellem os Studenter en Stat i Staten, stærk og fri! Og lutter glimrende og stolte Minder en sagnrig Oldtid fast til Nutid binder. Kanon. Ja længe leve Sangen paa Læben og i Bryst! Saalænge Toner lykkes, saalænge Noder trykkes, saalænge Punsch der brygges, er Du vor Hjertenslyst! 30 Ved Indvielsen af Fredericias nye Skolebygning. 28 September 1880. llil dig vor gamle Skole, vor Ungdoms gode Ven, udi din nye Kjole du kjendes knap igjen! Og dog du hørte glamme vor bølgekaade Hær, og dog du er den eamme, vi længst har faaet kjær! Saa sank os i din Skygge om Kundskabs klare Væld, bring Liv og Lys og Lykke hver ung og aaben Sjæl! Og gid du maa omarme til Væxt og Varetægt i Friskhed, Mod og Varme en Sjette Juli'<-Slægt! 3i Et Kuld af Kammerater ved stærke Lillebelt, af tapre Landsoldater paa Aandens vide Felt, saa flinke til at lære som til at gjøre Gavn, vort Fædreland til Ære; og Fredericias Navn! Og som i Beltets Bølger i Skummets hvide Flom, et Kuld det andet følger og stadig skiftes om, saa følge Slægt paa Slægter i Skolen ind og ud — kun ingen, som fornægter sit Land, sit Kald, sin Gud ! Da skal i sene Dage vi takke dig paany, naar Tanken gaar tilbage til Landsoldatens By! Mod Tidens Tand og Flire du knejse ungt og kjækt — trygt stande dine Mure i Herrens Varetægt! 32 Danmark. Foraaret 1879. Du Land fra Oldtids Dage, vort milde Fædreland, haard er din Nutids Sage, og skygget er din Strand! Vel Bøgens Løv dig krandser og gjør dig ung og skjøn, dog som bag isgraat Pandser dit Hjerte slaar iløn! Hvad hjælper det, vi kalde de stolte Minder frem, naar Nuets Skygger falde saa sorgfuldt over dem! Til Spot kun blinker Gaasen fra Volmer-Taarnets Kam, — trak Tysken ej i Baasen med Fattigmandens Lam! 33 Hvad hjælper det, vi holde om Thyras Minde Vagt, vil ej vi bygge Volde mod lynsnar Overmagt! Hvad hjælper det, vi sværge ved ham fra Nørreriis, om ikke vi vil værge- vor Rede ligerviis! Men kunde vi blot tage vor Trængsel som en Tugt, vi skulde Sundhed drage af al den beske Frugt! Den Haand, som kan nedbøje, oprejse ogsaa kan, — o Herre i det Høje bevar vort gamle Land! 34 Paragraf 5. Vinteren 1879. De sletted ud en Paragraf, og bagfra Dolkestikket traf. En anden Pagt der dog er til, med Paragraf af Lyn og Ild! Og der den femte hedder saa: Ej Nogen tør ihjel Du slaa! Og vil de myrde Folk og Sprog, og vil de trevle Dannebrog, — Af al den Vold og Ulivsfærd skal Herren smedde Hævnersværd ! 35 Carl Ploug. 1829—79- I Jylland, Jylland var hans Vugge, gammelt Vuggelin for Mænd, Aaens Blink og Hedens Alvor finder I hos ham igjen. Stormens stærke Vingefang 1 Havets høje Bølgegang! Og som Klitten er han furet, Tiden har ham pløjet tyst, mangen Skramme ser I ikke, den er gjemt i Kjæmpens Bryst. Derfor er der Vemodsdrag i hans stærke Harpeslag. Sandhed er det, han har villet som en ærlig frygtløs Tolk: Sandhed mellem Folk og Konge! Sandhed mellem Folk og Folk! 36 Den gav Sangen Straaleskjær, den gav Odden i hans Sværd! Men den Magt, som har bevaret ham for Egennyttens Brand, det er Sønnckj ærligheden mod vort gamle Fædreland! Den slog Gnister i hans Dyst, den er Slaget i hans Bryst. II. Op da, Studenter, alle tilsammen, hver, i hvis Minde hans Navn gaar igjen, hver, han har døbt til Alvor og Gammen, takker vor Høvding, vor Sanger, vor Ven! Halvhundred Aar med Hjelmhuen aaben, aldrig af Sadlen, altid i Vaaben, svang han sin Pallask, sang han sin Haaben, tro mod det Banner, han hylded som Svend. Ja dets Indskrift er den samme, som han hilste med Ynglingens drømmende Smil, og hans Hjertes stærke Flamme har ej løjet, sin Varme, ej dejet sin Ild! 37 For Lykken raader Gud — men Vagten holdt han ud, og mod Tidsaandens Jætter han end er vor Thor, »og han rammer med sin Hammer«, med sin blødeste Sang, med sit staalklædte Ord! Op da, Studenter, alle tilsammen, hver, i hvis Minde hans Navn gaar igjen, hver, han har døbt til Alvor og Gammen, takker vor Høvding, vor Sanger, vor Ven! Halvhundred Aar med Hjelmhuen aaben, aldrig af Sadlen, altid i Vaaben, svang han sin Pallask, sang han sin Haaben, tro mod det Banner, han hylded som Svend. 38 C. Hostrup. Juni 1880. tn Sangspildigter — bort til Præste-Pligter ! det rimer nok, men kan det rimes sammen? Ja, siger Spotteren, .med største Lethed: han skifter bare Publikum og Sted, og bytter sit Theater med en Kirke -— hist var han morsom, her han deklamerer! Men saadan er det ej, og mindst med Hostrup, — den Kaldelse, der gjorde ham til Præst, har levet i ham, længe før han kaldtes! Det Blik, hvormed han fra Regentsens Celle saa' paa sit Gjenboskab i Smedens Stue, den Lunets Plaskregn, hvormed overgivent han hundred Gange i »Soldaterløjer har kommanderet vore Lattermuskler, de gik fra først af sammen med et Alvor; der havde fuldt saa god en Barneret 39 som Læbens Smil og Skjælmen i hans Øje. Der var en lystig Gjøg, som havde lagt en Haandfuld Æg i Droslens tyste Rede: da de var ruget ud, da Kukkerne fløj ud paa egen Haand og fyldte Skoven med munter Støj, med Drillen og Gammen, da lød, i Vexelklang med Gjøgens Latter — naar Mulmet sank, det svale — Drossel- røsten, en nordisk Sangfugls Røst fra Hjertets Dybder, og den — og /Præstene — de var begge med i baade ^Eventyr« og - Tordenvejr , i alt hans Digter-Syn og Digter-Dømmen, ja selv fra tidlig Tid i Tranedandsetv ; thi hvor han tegner os en ferniseret, forloren Dannelse, der kommer frem det Had til Skin og Humbug, Løgn og Hulhed, som er al Sandhedslængsels ægte Søster, og som han fra sin Ungdom bar i Hjertet. Just Den, der sætter Livets Formaal højest, et evigt Maal! just han maa højest smile ad al den Vigtighed, den tomme Daarskab, som joller rundt i Døgnets Karuseller, rundt, altid rundt, mod Maal, som ikke findes! Men just den Samme, som med Smil begyndte, 4o og brugte flinkt sin lette Lugekniv, han vil, — naar Tiden er der — lettelig ombytte Lugekniv med Plov og Saasæk og gaa i Kast med Jordens Grundforbedring, først hos sig selv — derefter hos de Andre. Saa — tænker jeg mig — saadan gik det Hostrup ! Det, som han lo ad før, det Skvaldergræs, som bobler frem fra alle Muldens Rifter, den Hejresæd, som vil agere Hvede, den Mængde Agerkaal, som nok gjør Agren gul, men ikke gylden, ser han med Et som det, den er: som Ukrud, som Farer for Guds gode Sædekorn; i al den smaalige Forfænglighed, som ej gjør nogen Moders Sjæl Fortræd, ser han Fortræd — Fortræd for Aand og Hjerte ; og alle disse smaa Naragtigheder, han saa saa klart som Faa — i dem han øjner smaa Rodskud af det gamle Syndens Gift- træ — og dog i disse Narre: Mennesker, Brødre o^r Søstre af den samme Fader! Da kan han ikke male mer med Smil — der kunde komme Taarer let imellem og gjøre Tegningen utydelig — da faar han Trang til mer end til at holde Latterens Hulspejl frem, Trang til at kalde Sjælene frem for Hellighedens Spejl i Frelserskikkelsen fra Bethlehem, at de maa se sig selv i Lys af Lyset og gribe Haanden, som kan rense dem fra alle disse smaa — Spedalskhedspletter. Vi Andre, vi kan sukke, at vi tabte ej blot -en Smule Digter-, nej en Mester i Scenens Kunst, en realistisk Maler med Lys og Himmel i sin Billedverden! Men takke vil vi ham, nu da han graaner, for al den Friskhed, han har bragt tilhuse! Endnu til Sang sin Strengeleg han læmper — Gud give ham en varm og lys September! 42 Ved Helligaands-Kirkens Fornyelse, 6 Maj 1SS0. I. opiret blinker højt i Sk)*, Kirkens Hal er rejst paany, bødet Rift og Fure; mangen flittig" Arbejdsdag, mangt et lille Hammerslag styrket har dens Mure. Herre, Du vort Liv, vort Lys, lad din Kirke saa forny's paa sin Grund den gamle! Gjør mod Tidens vilde Kast Hvalv og Støtter dobbelt fast ! Selv hvert Brudd Du samle! 43 Rust din Menighed til Sejr! Lad paany dit Pintsevejr over Mængden lyde! Sænk din Aand i Daabens Elv! Ræk os underfuldt Dig selv, naar vi Brødet bryde! Hør vor Bøn og svar vort Raab, og forøg os Tro og Haab, Taalmod under Smerte! Lad med Ordets Hammerslag Aanden rense Dag for Dag Templet i vort Hjerte! II. Du, som Freden os forkynder, Du en Frelser, jeg en Synder, Du med Amen, vi med Bøn! Du med Xaaden, vi med Skammen, ak, hvor vi dog passe sammen, Du Guds Salvede, Guds Søn! Derfor steg Du fra det Høje, at Guds Xaades Tempel fløje favne maa den ganske Jord, — 44 tag da ogsaa her din Bolig, giv at vore Hjerter trolig favne maa dit Livsens Ord! Giv de Røster som skal lyde, med Guds Julebud at fryde, med Hans Lov at bøje Trods! sandt Dit Billed os at male, og til Viljerne at tale, kun til Vilje aldrig os! Giv saa os, med Ild paa Tunge Tak og Lovsang Dig at sjunge for det Ord som til os lød! først at lytte, saa at lyde, med vort Adamsliv at bryde, tjene Dig i Liv og Død! 45 Til H. L. Martensen. 15 April 1879. Det stormer over Verdens Strand; og Klagesang og Yeraab lyder, at Midgaardsormen Kammen skyder, og blotter Øjets Afgrundsbrand ! Og Raab der høres under Dække: Snart gaar isønder Kirkens Snekke, nu frelse sig, Enhver som kan! >Ja, frelse sig hver Støvets Søn! kun ej i Døgnets Redningsbaade, men ved at møde Mulm og Fraade i Tro! i Lydighed! i Bøn! ved vaagen Kamp i Lid til Naaden, thi Kirken selv er Redningsbaaden! og Herren er ombord iløn!« 46 Det Troens Svar, det toned fast fra Dig, vor Kirkes høje Styrer, lig Orgelsus, lig Klang af Lyrer igjennem Stormens vrede Kast! Og Roret slap Du ej af Hænde, lod ej Dig true til at vende, men holdt mod Stjærnen Øjet fast. Og gynged det lidt mindre haardt, Du førte Snekkens Logbog nøje, og tegned med en Mesters Øje et Christenlivets Verdenskaart: med Evighedens høje Strande! med Skjær og Dyb og stille Vande med Herrens Billed og med vort! Saa tag vor Tak for Troens Blus, Du tændte i de mange Hjerter! for Hyrdesprog fra Altrets Kjerter! for Tankens høje Vingesus! Men Han, hvem Du vil ene tjene, livsalig Fred din Aand forlene, en Kveld som hin i Emaus! 47 Mindesange. Rudolf Frimodt. 21 Mart, 1879. Hyrde var han, en af dem, som blandt Tjørn om Lammet lede Tjener var han, en af dem, som til Bryllup Stakler beder! Høstkarl var han, en af dem, som har Frugter med sig hjem. Til Guds Arbejd var han skabt, Sjæle har han søgt og fundet — Klager Christne: vi har tabt! Jubler Christne: han har vundet! Hver en Læbe, lukt i Fred, raaber om Guds Trofasthed! 48 Hver en Vilje, stærk som hans til i Guds sig ind at bøje, hvert et Blik, sonr i sin Glands fik et Skjær fra Thabors Høje, hver en Haand saa blød og fast — sejrer samme Stund de brast. Jævndøgns-Stormen over Sne spotter hver som tror paa Sommer, Øjet kan ej Vaaren se, — dog ustandselig den kommer! Saa er Livets Foraarsvej, — tro, om end du skuer ej! Død og Grav, hvor er din Sejr: Den, fra hvem du vristed Værget, den, du slog med Jævndøgns- Vejr, ham har Frelserhaanden bjerget til en Vaar som ej forgaar, til de Frelstes Børnekaar! Tak Du Naadens, Trøstens Gud, som gav Glød paa Støvets Tunge, som din Tjener fried ud, mens hans Kræfter end var unge! Fred med ham! og Fred med os! Sank os, Synd og Død til Trods! 49 Gotfred Benjamin Rode. 12 September 187 Kun Natten hørte Sukket, da Hjertets Slag blev stilt; men nu er Øjet lukket, som kunde se saa mildt; og nu et Aasyn dølges, af Jordeklokker følges, som, selv naar Alt var armt, har lyst saa rent og varmt. Ja tidligt nk Du Aften, og brat September-Kveld; en Vunde tæred Kraften, alt paa din Manddoms Skjel; men midt i Suk og Trængsel blev stærkere din Længsel fra dette Stubbens Land mod Livets Foraars-Strand! 5Q- Thi dybt i Sjælen gjemte Du paa din Barndoms Tro, og Hjertets Strenge stemte til mild og fredsæl Ro! Da Vinterstormen isned, og Lykkens Blomster visned, Du vandt kun længer frem, ved Lys fra Bethlehem! Farvel da, Ven og Broder, Farvel i Jesu Navn! Ved Livets klare Floder Han stille Suk og Savn! Hvor Naadens Kilder bruse, hvor Fredens Palmer suse, Han samle os engang til hellier Takkesan«;! t Peter Arnold Heise. 12 September 1879. De tyste Tonestrømme i Alnaturens Baand, de stærke med de ømme, dem gav han Liv og Aand. Ak, med hans Kunstner-Hjerte en Tone-Kjæde brast, en Klang af Fryd og Smerte, i Skjønhed tryllet fast. Men Støvets dybe Drømme om Fred og Naadebud, de bundne Tonestrømme, de løses kun af Gud; og først maa Hjertet stemmes til hellig Harmoni, og Egenviljen tæmmes, før Sjælen vorder fri. 52 Du Treklang af Guds Naade, Tro, Haab og Kjærlighed! som gjennenr Synd og Vaade kan ene tone Fred, — stil du hans Hjertes Længsel ved Jesu Frelserfavn, og kling i Jordens Trængsel med Trøst for Sor^ os; Savn! II. RELIGIØSE DIGTE. Maanebroen. Maanen lægger sin Straalebro over de Strømme stride; som over Scenen i festlig Ro Sundets Sejlere glide. Der kommer een, og to, og tre, i Glands tilsyne de komme! Sejlet straaler af Sølv og Snee, — men brat er Synet omme! Slugte dem Havet ? Er der ej et Kjølvand hist i Skyggen : Stopper i Mørket Skudens Vej ? Xej, Glandsen vendte de Ryggen! — Saadan en Baad er Menneskets Liv. Om Kjølen Bølgerne funkle, men — til en Tilskuers Tidsfordriv — den svinder snart i det Dunkle. 56 Hvor Lyset spilled paa Top og Sejl, er Intet meer at skue; Andre vugges paa Havets Spejl, og glittre i sølvklar Lue. Dog vandrer Baaden sin tyste Vej over de sorte Vande. Slugte den Dødens Hav? O nej, den gled mod de evige Strande. 57 Hvad hjalp det mig Hvad hjalp det mig, om Stjærnerne jeg kj endte og kunde deres Afstand regne ud, om ej den Afstand mig i Hjertet brændte, som skiller mig fra Hellighedens Gud! om ej jeg sørged og blev ved at sørge, om ej jeg spurgte og blev ved at spørge, til Svar jeg fandt i Julens Frydebud! Hvad hjælper det, jeg veed, at tusind Mile mig r^'kke nær ved Bæven i en Traad, hvis ej min egen Bæven finder Hvile i Troen paa Guds faderlige Raad, — hvis ej jeg veed, at Han i Himlens Sale er mig saa nær, saa jeg til Ham kan tale og fange Svar som stiller Angst og Graad! Hvad hjalp det, om jeg gransked alle Love, kun ikke Loven i mit eget Bryst! Hvad hjalp det, om jeg sorgløst vilde vove at døve mine Lov-Brudds Dommer-Rost! Men dommer mig mit Hjertes tunge Smerte, Guds Kjærlighed er større end mit Hjerte, Steentavlens Trusel smelter hen i Trøst! 59 Christus-Troen. 1 ro, som overvinder Alt! eneste i Verden vide, der kan trøste dem som lide, der kan styrke dem som stride, der kan rejse dem som faldt — straal som i de gamle Dage, da det Verdenskampen gjaldt! Viis dig mægtig i de Svage! Mellem Ulve gik du Bud, svøbt i Ringhed som din Mester! haanet af Alverdens Præster, Dødsens Barn ved Romas Fester - mægted dog at holde ud: slukke Løgnens OrTerkjerter, rejse for en hellig Gud Tempelhvalv i Hedning-Hjerter! 6o Der er Ulve nok endnu, som mod Hjorden viser Tænder! der er nok af løse Venner, som ved første Anskrig render, svajende i Sind og Hu — o men Hyrden er den samme, og den samme er og du! Ej du vorde vil til Skamme! Der er nok af Slangens Kuld, som i Sjælens Dyb har Leje, som vil slime vore Veje, røve os vort bedste Eje og forgifte Hjertets Muld — dog er Herren Slangens Mester, værger os med Skjold af Guld, hvor hans Aand et Hjerte gjæster! — Stjernelys fra Bethlehem! straal igjennem Tidens Taage, ram de matte Øjenlaage, bring os alle til at vaage, og de Tvivlende beskjæm ! Lys os ind til Naadestolen, led til Golgatha os frem, o"; bebud os Paaskesolen! 6i Bøn og Arbejd! Kommer det end ej til Knælen eller Beden med din Mund, dog Guds Himmel skal i Sjælen spejles som i Hav og Sund! Arbejd fast og uforsagt, — men lad Bønnen holde Vagt! Mej din Rug og sank din Hvede, men lad Hjertet altid bede. Jesu Billed, lad det blinke med det første Morgenskjær; Jesu Billed, lad det vinke, naar du ender Dagens Færd; Tag Ham med i Mark og Skov, hos din Le og hos din Plov, har Han salvet Øjets Hinde, vil du allesteds ham finde! 62 Fylder Krybben du for Horset husk, i Stalden blev Han fød ? Lægger du i Spanden Korset, husk, paa Korset er Han død! Vandrer du ved Axets Fod, husk, Han sejerrig opstod! . Stiger Lærken for dit Øje, husk, Han troner i det Høje! Ser du Kjæmpestammer blandes himmelhøjt i Skovens Hvælv, se mod Pavlus og Johannes, — Krat og Risbøg er vi selv. Giv dog Agt paa Skovens Smaa, ogsaa de vil opad naa, Muld og Marv er dog den samme, ogsaa du kan vorde Stamme! Læser saa af Jord og Himmel altid du en hellig Text, skal med Jordens Børnevrimmel selv du nok fornemme Væxt! Aander altid ej dit Bryst selv i allertravlest Høst? Midt i Arbejdsdagens Hede kan dit Hjerte altid bede. 63 Kjærlighed. » Kjærlighed er Lovens Fylde', er Guds Lov i Blomsterskrift; kommer ej med Flammetorden men med Foraarsvindens Vift. Kiærligheden er en Rose, fuld og duftende og rig; Pligten er det grønne Bæger under Kjærlighedens Flig. Kjærligheden er som Havet, gjør med Sang sit Hverdagsværk ; den har Byrder nok at bære, men den er saa bølgestærk. Kjærlighed har Vaarens Solblink, Somrens Fylde, Høstens Fred, kj ender kun af Vintren Hvilen, — falmer ej i Evighed. 64 Matthæus. Hvor Bjerg og Bølge knyttes i grønne Vinløvs-Baand, hvor Rom og Israel mødtes og brødes, Aand mod Aand, der sad i Tolder-Boden Matthæus under Tjæld, ej langt fra Jordan-Floden, og nær ved Livets Væld. Han ser paa Søens Flade de hvide Sejl i Flok, han har paa Bordets Plade af blanke Ruller nok; men dybt hans Hjerte grunder, mens Læben bliver stum, paa Israels store Under her i Kapernaum. Han stod bag Palmeviften, og hørte Jesu Mund uddybe Ørken-Skriften og Salighedens Grund; saa gav han sig i Lære mod Jordens Sorg og Savn hos Markens Liljehære, hos Himlens Spurv og Ravn. Matthæus' Sjæl sig fryder, da Herren gaar forbi! >Kom, følg mig!« Røsten lyder, og flux han gjør sig fri: han lader Sølvet skinne, og følger Jesu Fjed, — hvad Tab, om han kan vinde Guds Riges dybe Fred! — O Venner, I som bygge i et Kapernaum, hvor midt i Syndens Skygge dog Jesus ejer Rum; hvor Guld og Gammen blinker fra mangen OfTerlund, — see dog, hvor Herren vinker endnu i denne Stund! 66 Følg efter, naar Han kalder ved Morgen eller Kvæld! I Ungdom eller Alder sig Synd og Sorg Farvel! Skal Vejen ogsaa vende mod Urtegaarden ned, følg ham til Verdens Ende, til Lys og Liv og Fred! 67 Paulus i Cæsarea. r au lus er i Baand og Lænker. See, han stirrer gjennem Gluggen paa det Bølgehav, hvis Vuggen snart skal bringe ham til Rom. Lange Aar han maatte vente her i Cæsareas Fængsel; nu sig drejer Dørens Hængsel, Vagten er der for at hente ham endnu engang til Dom. Der er Fest idag paa Slottet: Kong Agrippa er i Staden. Folk har staaet tæt paa Gaden, for at see den hele Pragt: Vognens blomstersmykte Trone, Hestens blanke Sølverklokker! Perlen i Agrippas Krone! Berenikes Slangelokker! og den sorte Æresvagt. 68 Landets Romerhøvding, Fes tus vil et Bæger med dem tømme; med det Samme skal de dømme i en Sag, som vakte Harm. Festus er i Hallen rede, — Neros Træl, og sine Lysters - nu ad Trapperne de brede gaar Agrippa ved sin Søsters Dronning Berenikes Arm. I en sivgrøn Silkekjortel skrider Titus' Elskerinde mod sin Tronstols Marmortinde, blændende som Fakkelskin. Mens paa Purpur blødt de bænkes, rasle Silkens Folder vide; men en Raslen som en Lænkes høres fra den anden Side, hvor en Fange føres ind. Hvem er det? »Hin Mand fra Tarsus« svarer Festus let i Tonen, mens han vugger sig paa Tronen, — romersk Borger, hører jeg. 69 Eders gode Farisæer paa hinanden er i Totten, klage ham som Nazaræer, — Talen er om Gudsbespotten: det er ikke Tine- for mi«;! »Jeg forstaar mig ej paa Guder, — de skal have skabt os Alle, og det kunde sig dog falde, Guderne dem skabte vi! Nok om det, — men I er kyndig, I er en Rabbiner næsten! Paulus hedder han forresten, og jeg tror ham ej saa syndig, — Kong Agrippa, døm nu I!« See, der staar den bundne Paulus! Han har ingen Tjenerskare, ingen glimrende Tiåre, ingen nubisk Æresvagt; men hans Blik, det dybe, klare, synes komme fra en Trone, og det er som Engles Skare har en Glands fra Livets Krone om hans ble^e Hoved lagt. Nu han slaar til Lyd med Haanden. Om sin Ungdom han fortæller; for Agrippa han sig melder som en nidkjær, jødisk Mand. »Jeg var selv en Farisæer, i min egen Retfærd lullet, raste mod de Nazaræer, fulgte dem til Fangehullet, lyste dem i Lovens Band. Men paa Vejen til Damaskus straaled mig et Lys imode, mere stærkt end Sole gløde, Himlen stod paa viden Gavl! Og en Røst imod mig talte, altid kan den Rost jeg høre, — det var Jesus, som mig kaldte, da det raabte i mit Øre: Hvi forfølger Du mig Saul! Derfor, hvad Profeter varsled, vidner jeg for Smaa og Store: Han, hvem vi til Synder gjorde, Jesus — er Guds rette Christ! Kalken fyldtes ham til Randen, lide skulde han og bløde, men jeg veed, han er opstanden! og med ham skal alle Døde rejses op — det tror jeg vist! Raser Dur Du raser Paulus! raaber Romeren forfærdet: Det er Galskab, Galskab er det, al din Lærdom gjør Dig gal!« Men Agrippas Pande glattes; halvvejs med en Lærlings Mine hvisker han: kun lidt mig fattes i at blive en af Dine, — vil Du mere, Paulus, — tal! Hvad saa fattes, Kong Agrippa, — lad mig dette Ene sige, — Gid i Alt Du var min Lige, kun paa disse Lænker nær! Gid det Verdenshav, Du foer paa, maatte miste Trylleglandsen, gid Du troede Ham, jeg tror paa, o da greb Du efter Krandsen, der er Skam og Lænker værd! - Bort af Vagten føres Paulus; fjernt endnu hans Lænke klirrer; efter ham Agrippa stirrer; der blev tomt i Festus' Hal. Berenike synes tøve midt i Alvorstankers -Flokke, — kunde dog ha e Lyst at prøve, om det var saa svært at lokke denne Helgensjæl til Fald. Endelig ta'r Festus Ordet: •;Var han ikke romersk Borger, var jeg fri for disse Sorger, — nu maa han for Ncros Dom! Xaa, mene — rask sig Værten rejser »nu Hav med Bacchus' Fylde, huje Gjæster! lad os hylde vor guddommelige Kejser, — min Falerner er fra Rom! Cæsarea, Cæsarea! med det stolte Navn paa Panden, marmorblank som ingen anden Romerstad paa hellig Jord! 73 Seer Du Skuden hist i Havnen. som just nu har hisset Sejlet? see, nu har den Fyret pejlet, nu har Stormen den i Favnen! Der er Paulus med ombord! Snart han skal for Xeros Rasen mod en aaben Himmel smile; han, som aldrig gav sig Hvile. hvile i sit Martyrblod. Men hans Ord skal evigt mindes, til Guds Rige bygge Broen; og hans Rasen, — den skal findes overalt, hvor Christus-Troen i et Hjerte fæster Rod. 74 Ydre Mission. JNaar Svenden gaar i Kampen for Folk og Fædreland, og trodser Dødningdampen det bedste som han kan, — da bede vel hans Kjære om Sejr for Land og Hær, og hjælpe ham at bære al Krigerens Besvær. Men naar paa vilde Strande Guds Riges Hær staar Vagt i fjerne Hedninglande om Korset uforsagt, maa døje Sydens Hede og Nordens Snee og Is, — skal vi da ikke bede og hjælpe ligerviis? 75 Er ej vor egen Sejren, og vort hvert Nederlag! Er ej Guds Ark i Lejren med Korsets dyre Flag! vSkal vi med Elis Sønner fra Helligdommen fly, og ej med vore Bønner til Kampens Herre tyl Ak hvor dog Lyst til Freden har taget os med Vold! Ak hvor dog Kjærligheden er bleven død og kold! Ak hvor dog vore Tanker har snævre Stier traadt! Ak hvor dog Hjertet banker for vore Brødre smaat! Op Venner, kæmp i Aanden i Hedningdysten med! Luk Hjertet op og Haanden, skik Bud og Hjælp afsted! Kom, lett' de Vaabenføre den strænge Nattevagt — lad Verden see og høre, vi er med dem i Pagt! 76 Indre Mission. 1 Herrens Vingaards-Svende, de sidste med de første, — hvor er der mange Ranker, som efter Næring tørste! Der er saa mange Vildskud, som ædle Safter tære! mangen gold og tørret Kvist, som Druer kunde bære! Der er saamange Sjæle, som mellem Torne hildes, der er saamange Vunder, som trænge til at stilles. 77 Der er saamange Smaafolk, som trænge til at støttes, og saa mange brudte Baand, der trænge til at knyttes. Har Herren ikke sat os til Rankerne at passe, og rakt os Lugekniven i Lovens Ord det hvasse, og viist os Livets Kilde til tørre Skud at kvæge, og bragt os Kjærlighedens Baand til Brudd og Brist at læsre. Til Arbejd, Herrens Svende, til Arbejd med at grave og vande og beskjære og binde op hans Have! Til Arbejd i at elske med meer end Ord og Tunge hører I, Han kalder lydt paa Gamle som paa Unge! 78 Naar Skyggerne da falde, og Kniv og Hakke lægges, og trætte Hænder hvile, mens Nadverbordet dækkes, da kommer Vingaardsherren og rører Aftenklokken — Herre, tag da med til Bords os Smaa i Arbejdsflokken! 79 Spejling, JNaar Midsommersolens Straaler til Skovens Løngange naae, da bære de tusind Blade tusind Solbilleder smaa. Saa lyser Frelserens Billed, i hvor det kastes ind, i tusind fattige Hjerter, i mangt et bedrøvet Sind. Og som hint Himlens Stor-Lys, hvor Bølgen gaar mod Kyst, blinker med tusind Smaalys paa Havets bævende Bryst, — saa spejles Frelserens Billed i Sjælenes dybe Grund, og hvor det Billed gribes, faar Hjertet en gylden Stund. 8o Han spejles i fulde Strømme, og i den lave Strand; med Mosens plumrede Vande tager til Takke Han! Ja, ejer Du blot en Taare til Bod for Fald og Fejl, den ene brændende Draabe kan vorde Guds Naades Spejl. III. BLANDEDE DIGTE. "Foraar begynder". 1879. Jeg længes efter Foraar! Den Vinter er saa lang og haard, — hvorfor vil ikke Solen ham sætte Gyldenstolen for Døren, saa han gaar! Men Sneen griner, Vold ved Vold, mens Brændestakken tømmes, og Ovnen bliver kold. Jeg længes efter Lærken! Den fryser om sit Sangerbryst; jeg veed den er derude, — men bundet til sin Pude den sparer paa sin Røst. Dog er der Fieer end Lærken graa, som i sin trange Rede lod Sangen gaa istaa. Jeg længes efter Stæren! Den kjække Svend faldt og i Døs; han tyst sig indemurer, og trevent kukelurer — han er saa arbejdsløs! Men gid vor arbejdsløse Flok ved Solvejr var saa flittig, — da fik den Føden nok. Jeg længes efter Gjøgen! Thi Uhret kukker ganske rart, — men tælle Lykkens Timer, naar Vaarens Klokke kimer, det har dog bedre Art. Den ta'r sig Moderpligten let, men gjør det af med Krybet, og det er dog honnet. Jeg længes efter Blomster! Den kjære Julerose hvid har været ene om'et, mens Stormene har trommet nu snart en evig Tid. Og vel kom Vintergjækken frem, men gjække just den vilde med Vinter mere slem. 85 Jeg længes efter Spirer! Thi Spiren, som mod Lyset vandt, som rørtes under Mulde trods Storm og Vinterkulde, den er min Prædikant: om Skaberkraft! om Fadertugt! om Død og om Oprejsning! om Liv og Livets Frugt! — De Jævndøgns-Storme larme, men Almanakken raaber: Vaar! At Foraar nu begynder, den dog med Rette spaar. Thi Stormen er Begyndelsen, og Vaaren kom ej uden den! Lad storme da fra Østen, — det er Johannes-Røsten foran Velsignelsen! 86 Børn. Hvor kan et Barn dog glæde sig ved Paasketid til Jul, og midt i Julesneen til Bøgens grønne Skjul! og baade Vaar og Sommer til det at blive stor, — naar først den Storhed melder sig, har Haabet færre Ord. Hvor er et Barn dog sorgløst og trygt for dagligt Brød! det regner ned fra Himlen, det faas paa Moders Skjød! Blot Næbbet op som Fuglene, og saa et lille Pip, — da kommer Føden flyvende, og nappes i en Svip. Hvor er et Barn dog Demokrat i baade Ord og Hu! Baron og Malkepige faar samme jævne Du! Den Simple med den Fine er lige nær til Ven, faar samme glade Øjekast, faar samme Kys og Skjænd. Hvor er et Barn dog troende, saasnart det faar Besked! De veed (saavelsom Sokrates), at Ingenting de veed. Fortæl dem om Vorherre, fortæl om Hest og Ko, — Alt er dem lige underfuldt, og lige let at tro. Hvor er et Barn dog heelt sig selv i baade Fryd og Vee, — parat til Taarestrømme, og rede til at lee! Et Blik hvis Blink, et Smil hvis Krus slet ingen Løndom har, et Sind saa gjennemsigtigt som Dammens stille Glar. Af en Opera. I. Laugenes Fanetog. Enkelt Røst. Hvem bygger Ridderen en Borg? Kor. Vi Murere! Naar Stenene er hugne og Maalene er stukne, vi lægge Grunden dybt og vel, og rejse da et kunstigt Fjeld med Taarne og med Tinder! Af Ilden selv de Stene smaa blev hærded til mod Ild at staa, naar kløgtig Haand dem binder. Enkelt Røst. Hvem sætter os saa Taget paa? 39 Kor. Vi Tømrere! De stærke Ege skrælles, med dem skal Borgen tj ældes! Vi save dem, vi ave dem, vi hejse dem, vi rejse dem, og plante Krandse-Faner! Fa'r Noah var' en Tømmermand, Sankt Joseph han var ligedan, saa vi har gode Aner! Enkelt Røst. Hvem skaffer os saa Træværk i? Kor. Vi Snittere! I Højeloft og Kamre vi høvle og vi hamre! Med Sav og Bor og Tommestok vi /tavle Gulv af Bræt og Blok, og snitte Loftets Planker; saa snedkre vi dem Bord og Bænk, og smykke baade Skab og Skjænk med Roser og med Ranker. Enkelt Røst. Og hvem vil skaffe Brød paa Bord? 9o Kor. Vi Bagere! Den Sæd I gik og mej ed kan I hos os faae vejet, og vi har altid dagligt Brød, mens Ovnen blusser varm og rød, saa vi kan ikke klage! Det gaar os bedre nu mintro end Staklen hos Kong Farao, — vi mele vores Kage! Enkelt Røst. Men hvem gjør Riddersmanden glad: Kor. Vi Kypere! Naar Sulefad han vrager, og Vildtet ej ham smager, vi skjænke ham den gyldne Vin, som selv drak Sommersol ved Rhin, da kommer han til Kræfter! Han klapper paa sit gode Sværd, og sjunger om sin Manddomsfærd, — kom Brødre, følg ham efter! 9i II. Sang. Jeg fanged engang en ædel Falk; men Fængsel hued den ikke! Den hugg' med Næbbet i Bord og Balk, vilde hverken æde eller drikke. Ilde den tyktes om Hættens Baand, den led ej Bjældernes Klingen; og rakte jeg frem min Fyrstehaand, saa hakked den efter Ringen. Nu fra min Haand den sætter i Sky saa kjæk og kry! Sin Frihed kunde den tage; den kunde mod Fjeldets Tinde fly, men altid den vender tilbage. — Jeg fanged engang en ædel Falk alt med mine raske Svende, — hvo veed, der kommer engang den Dag, jeg tæmmer vel ogsaa hende! 92 III. I Kongens Kjøkken. Terner og Svende. Brygge, bage, koge. smage, — hvilke travle Højtidsdage! Blot han Ryggen vende vilde, saa skal vi ha'e Kjøkkengilde! Overkokken. Er Alting blankt, parat, galant: Koret. Bevares ! Overkokken. I veed, at der paa ingen Kant maa spares! Jeg er saa god en^Potentat som nogen Hersker i sin Stat! Ved Arnens røde Lue og med min hvide Hue, regjerer jeg med Sleven som Kongen eller Greven. — Hejda Piger, gjør lidt Nytte, lad mier se, I holder Bøtte! 93 Ternerne. Alt præcis som I befalte, slidt vi har, fra Hanen galte! Krusene er blankt polerte, og paa Bordet opmarcherte! Overkokken. 2. Jeg er saa god en Troubadour som Nogen i et Jomfrubur! I mine Pigers Klynge jeg lader Kjedlen synge, forførende, betagende, snart rørende, snart klagende! Og naar min Fløjte klinger, flux Kjøkkendrengen springer! — Hej da Drenge, I maa flyve, I fordømte Sukkertyve! Svendene. Alt præcis som I befalte! Cypervin i Is vi svalte, Tærten fik Makron i Bunden, Grisen har Citron i Munden! 94 Overkokken. 3- Jeg er saa god en Mesterkok som Nogen i den hele Flok! Mit sidste Mesterstykke idag vil gjøre Lykke: En Sukkerborg, hvis Taarne af Mandeldej g er skaarne, med Tag af blanke Druer og med Orange-Buer! — Har Kagedejgen rasket sig? Koret. Den glindser! Overkokken. Og Kokkene har vasket sig? Koret. Som Prindser! 95 Fyens Hegn. Der vinder sig om Fyens Land et Baand af høje Hækker, et Hegn, som gaar fra Strand til Strand i Tusinder af Rækker; som deler Øen Plet for Plet i lutter grønne Ruder, — tærner som et Tavlebræt til Brug for høje Guder. De Hækker stænge godt og vel for Kø'r og Faar og Gasser, men lukker ogsaa som et Spjæld for Støv i skjønne Masser; saa Vandreren maa sukke tidt bag disse grønne Skodder: Blot man kunde skimte lidt af Mark og Skov og Odder! 96 Men hvor saa Hækken skjæres ned, at Sæden ret maa voxe, dér aabner sig en Herlighed bag Vogterdreng og Oxe; da blinker frem med 0 ved 0 den friske, salte Vove! hvide Gavle trindt sig strø bag hele Humle-Skove! Og selv naar man er indeklemt som mellem Vingaardsmure, man sander, der er Rigdom gjemt i disse Fuglebure! Et Væld af frodig Blomstervæxt, et Blad af Danmarks Skjønhed! Hver en Aarstid har sin Text, sin Blomst, sin Frugt, sin Grønhed. Den vilde Rose skjær og reen faar Glands af Solens Naade, og Hyld og Hassel og Syren faar Lov sig selv at raade; og mangen Urt paa Skrænten lav faar Deel i Lysets Strømme, — skjøndt Skarntyderne gjør Krav paa Masse-Herredømme. 97 Og naar da Gyvelbuskens Flor sit blanke Guld udmønter, og Fugle-Ungen bliver stor, og Klokken Græsset pynter: da fletter sig i Høstens Krands den dunkle Brombær-Ranke; Bærret faar sin Lød og Glands, den sorte, fugtig-blanke. Og Nødden rasler fra sin Kvist, og Solens Bane helder, og hvide Sne-Bær her og hist Familiens Komme melder. Da viser Hækkens Sne-Mur Vej fremad mod Kirkebyen, — uden dem var Fyen ej det rette grønne Fyen. gb Uglen og Smaafuglene. Uglen. Jeg er Visdommens Fugl! jeg veed paa en Prik, hvordan Verden blev til, — det er Kræfternes Spil, og jeg kan bevise det om jeg vil! Menneskelivet (det er nu givet) er en rindende Elv, som uden Kilde har gjort sig selv! og naar vi over Gravene tude, saa er den Historie ude! Nødvendighed er det Heles Tap, og Ondt og Godt, det er hip som hap, ganske som Gassen Maskinprodukter — af Hjernemassen! — Og hvad ej man kan se, det er fix Idee — hvem vover at le? 99 Bliv mig fra Livet, I luftige Kram, Ve Jer, kunde jeg blot se Jer — I skulde baade faa Last og Skam! Har I ej den fjerneste Respekt for Videnskaben — veed I da ej, at jeg er Fremskridtet, just det moderneste! Smaa fuglene. Jo, det er netop derfor, vi maa dig drille; var du ej saa moderne, tav vi stille. Vi kjender dog lidt til en anden Ugle, en af de rette Vidskabs-Fugle, som øged i Ydmyghed Tankens Styrke og fik Magt til at skue klart i Mørke. Hun bygged i Kirkens Taarn sin Bo, men Kirken selv lod hun kjønt i Ro; og har hun sin Jagt derudenfor, hun hyler dog aldrig ad » Fadervor-, har ingen Lyst til at slukke med Vingen Altarlysene — det er Tingen! Uglen. I Fjanter, det er Jer, der er lyssky Obskuranter, mine Øjne er noget bedre end jeres og jeres Vorherres! Smaa fuglene. Kom endelig ej i Lidenskab, moderneste Fru »Videnskab«! Kunde du bevise, at Alt var Løgne, at Intet er til af Lysets Verden og Lysets Spil, fordi ej det kan sees med Ugle-Øjne, da spared du vist din Vredes Ild 1 Mit Piletræ, Mit Piletræ, du fryder mig med dine lette Vifter, og selv i Vintrens Nøgenhed din Skjønhed ej du skifter! De andre staa saa mørkt og sort, men du er lys og munter; du vinker med din gule Kvist, — jeg kj ender godt fra Banken hist de lette Fjeder-Bundter. Og naar ved Solfald fint og blødt du tegner dig mod Himlen, du tykkes mig en Kunstnersjæl imellem Hverdags-Vrimlen! Et Vindpust gi ør dig bævende, en Storm kan ej dig kue, — du staar saa rank, saa svævende, og tykkes mig saa levende i Aftnens stille Lue. Og, skal jeg lægges her i Grav i Landsbykirkens Skygge, da hvisk mig du et tyst Farvel fra Jorden og dens Lykke! Bring Hilsen med dit Bladehang fra Haven og dens Gammen, stem i med Kirkeklokkens Klang, vi to har dog saa mangen Gang seet Nedgangs-Timen sammen! 103 Herodes' Død. Um Jericho de sidste Straaler sank, igjennem Palmelunden sødt det lufter, og Balsambuskens stærke Vellugt dufter, mens Maanen over Jordan stiger blank. Men i Paladset er der Bylders Stank, skjøndt Nattens Aandepust har aabne Veje: Herodes ligger paa sit sidste Leje. Han ligger der i Ormes Bøddelvold, de fandt Herodes, før de fandt hans Kiste; han ligger der, han hvem Alverden priste, som Judas Steenørk, hed og guld og gold. Til Sundhedskilder fo'r han mangefold, sidst til det døde Hav i lange Uger; nu er han selv et Hav, hvor Døden ruger. io4 Men slukt er ikke Ilden i det Blik, der skinsygt Mariamne saae tildøde, der herskesygt saae trende Sønner bløde, der hykled Taarer, mens paa Rov det gik; der havde Kulden af et Dolkestik, der havde Gløden af en Tigers Øje, — nu flakker det i Hallen om med Møje. Det søger til Augustus' Billed hen, hans Lykkes Smed, hans høje Læremester; han mindes Capitolets stolte Fester, da Cæsar lagde Purpur om sin Ven! Ved al sin Kløgt han smiler fast igjen: thi Søjlen, som maa nu Augustus bære, blev rejst engang Antonius til Ære. »Ja det skal kjendes, at min Kløgt var stor! Om Kong Herodes, om hans Magt og Vælde skal mine Templers Søjlepragt fortælle, skal Sagnet vandre vidt i Syd og Nord. Højt over Jakobs Æt nu Edoms gror, og skal jeg dø, saa skal min Ligfærd spørges, og meer end over David skal der sørges.« iQ5 I Krampe bæver han, kun ej for Gud, han ryster, men kun ikke for sin Dommer. »Salome!« gisper han; — Salome kommer — hør Kongens Vilje, hør din Broders Bud! Af Guld min Sarkofag skal hamres ud, og Galler og German i Vaaben følge, og Virakskyer over Toget bølge! Og Hyl skal blandes med Trompetens Hvin, naar til Herodion med mit Lig de fare, og Klagetoner skal fra Fjeldet svare! Men det er lidt for lidt med Sækkelin og lejet Graad.« Og med en Djævels Grin han hvisker: »Thi jeg veed jo, naar de græde, fordi Herodes dør, den Graad er Glæde. Det piner mig. Men nu, Salome, hør! Af al Judæas Fornemste og Bedste jeg stævned hid til Jericho de Fleste: dem la'er du Alle dræbe, naar jeg dør! Da skal der grædes vel som aldrig før. Salome, ha, Du blegner som en Lilje, husk, hellig er den Dødes sidste Vilje!" io6 — Stiv staar Salome ved sin Broders Seng, hvid som dens guldindlagte Filsbeenstøtte: til hine Tider Tankerne sig flytte, da blandt sin Slægt Herodes slog ifleng. Det dirrer i en gammel Hjertestreng: Min første Husbond lod Herodes dræbe, — ha, kunde dræbe ham min Kvindelæbe! Og med et eget Smil hun bryder ud: »Store Herodes! det skal Alle sige, i Grumhed var du stor og uden Lige, thi lyder jeg i Alt dit strænge Bud: Af Guld din Sarkofag skal hamres ud, og Virakskyer over Toget bølge, og Galler og German i Vaaben følge! Men Broder! mellem dem der stod dig nær, — om hendes Barm stærkt Silkens Folder bølge - er der Saamange, som kan ikke følge! ej Josef, der mit Hjerte var saa kjær, ej Alexander, ej Antipater, ej Aristobulos, saa bittert savnet, ej Mariamne, hvem engang du favned!« Der gaar en Skjælven over Kongens Bryn, en Fraade skummer om den visne Læbe. Hvert Navn er Navn paa Sønner han lod dræbe, i hvert et Navn der er et Hævnens Lyn. Men Alt sig samler til et Rædselssyn: eet blodigt Navn kan fælde ham, det sidste: Ved Mariamnes Navn hans Øjne briste. io8 I Bergen. Et Bkid af Kong Christierns Saga. I. (Jm Bryggen er der Tummel og Markedsliv og Støj, hvor Trannen og Tjæretønden sveder; der høres baade spanske og danske Halløj, og lybske mellem hollandske Eder. Hvor Pakhus staar ved Pakhus med mange- luget Gavl som vældige Oldenborrehuse, fra Kjøbmandsskuden Tønderne sættes i Stavl, mens lystige Drøjheder suse. Og Norrlands-Jægten hilser fra Hjørungavaag, og Havstrilen tæller sine Fiske, og hist er der sodede Kjedler ikog og Latter om de tjærede Diske. 109 Og Graamunken syner de drabelige Torsk, - — med Kjøbet vil han ej sig forhaste han priser sig lykkelig ved at være norsk, i Bergen kan man nemt holde Faste. Og Kramvarer bydes og Skillingerne gaa, og Piber og Trommeslaaer støjer; og Vossejenten lader sig en Brudekrone spaa, og lytter hvor Narren gjør Løjer. Og højt bag det græsgrønne Jerngitters Ly, paa Steentrappen udenfor Huset, der sidde de Mødre og sømme og sy, mens Gamlingen nipper til Kruset. — Men Havtaagen falder og det mørkner saa smaat, kun højere de Markedsgjæster summe; paa Fisketorvet flyder det med alleslag:, Vaadt, med Regn og med Mjød og med Mumme. Nu blande sig i Sværmen to kappesvobte Mænd, to Ædru mellem ravende Tosser; det kjendes paa den Ene, han fører Sværd • ved Lænd, fra hans Hue en Ørnefjer trodser. Og en og anden Krigsmand hilser dem med Agt: det er Christiern og hans Kansler, de Tvende! Men Rytterkappen dølger den fyrstelige Dragt, de Færreste kan Kongesønnen kjende. »Men sig 'mig dog, Hr. Erik!« saa bryder Prindsen ud, »monstro hun er saa favr som I beretter? Og er vel hendes Skjønhed en Nat med Stjerneskud, eller daglys som Danmarks grønne Sletter?« »Ja,« svarer tyst Prælaten, »jeg lover kun lidt, og Dommen Eders Højhed maa fælde! Lys er hun — men som Natten! som Dag og Nat i Et, en Midsommernat mellem Fjelde!« Ejej, min gode Valkendorf, I spænder mig mintro, — det synes, I forstaar at dechiffrere den kvindelige Skjønhed med samme høje Ro som alle vore Bispers Miserere ! — Langs Bjerge af Bjælker de styre deres Fod, i Sildelage Kappefligen fejer, til endelig de standse ved en statelig Bod, hvor paa Spæret Hollands-Flaget vajer. Af Sømænd og Gildesbrødre sidder der endeel paa skurede, læderklædte Bænke! det dufter derinde af Bagværk og Meel, for Disken staar en firskaaren Enke. Hendes Kinder er saa rode som Carvillen i Høst, og ned over Linningen de ligge; Øjet det er graat som den hollandske Kyst, men paa Blinkfyr mangler det ikke. Med Kløgt hun bruger sit Vaffeljern. og Opvartning Gjæsten ikke savner; naar hun taler, og Munden gaar som en Kværn, da males der meer end Avner. I Gjæsterummet Rytterne sig borde i en Krog, hvor Lampelyset sparsomt kun falder. Mor Sigbrit aabner Døren: -Dyveke dog, men hører du da ikke, at jeg kalder!« Paa Kansleren hilser hun som paa en Kj endt, mens Øjnenes Blinkfyr spille; den Anden hun betragter, lønlig og spændt, hun studser •- og Kværnen bliver stille. »Mor Sigbrit, I bringe os af Vafler en Slump, den Herre ønsker Holland at kjende!« Hun skynder sig at bringe dem — Haanden er plump, men et Ror den vel skulde vende. »Dyveke! Sukker til Herrerne her,- — lad Vaflerne ej blive kolde! Og Datteren viser sig iKjøkkenildensSkjær, — fra et Udraab ej Christiern kan sig holde. ii3 Som under Banner hans Hjerte slaar, under Skj ægget Kinderne gløde, — det er som den unge, fejre Vaar lyslevende kom ham imøde. Et Smil saa blidt som en Bæk i Sol, der jubler: Vintren er omme! øjet en vaagnende Viol, der aander et: Maa jeg komme : Under et Hjelmbaand bølger frit det lysgule Haar om Kinden, Linet om Nakken er blændende hvidt som en Klitt i solbelyst Skinnen. Strøsukker fylder hun af et Glas i en rummelig, gjennemhullet Bøsse; Valkendorf søder sine Vafler tilpas, nu er Turen til Prindsen, at drysse. Og Haanden ryster Bøssen, og Sukkeret det sneer, men fra Pigen han ej kan faa sit Øje; han seer og han drysser, han drysser og han seer, til Vaflerne er gjemt bag hvide Høje. !'4 ►Ejejl« raaber Sigbrit, »I søder ikke smaat! Kan I sukkre Eders Tale saalunde, saa kommer I tilhøj bords paa det kongelige Slot, der trives jo de honningsøde Munde.« Men Christiern ryster den Jomfrus Haand, — meer tør han ikveld ej vove — og svarer: Stæk Eders Tungebaand, hvo veed — I kan komme til Hove! Hvad hedder Jer Dotter, saa væn, saa mild, hun kan vel Søgningen øge! » Dyveke ! Taubchen ! Duelil ! « Da vogt den Due for Høge! Han kaster paa Bordet en Guldgylden hen: Det lader jo til, at I mig kj ender! Guds Dros — jeg tænker, vi sees igjen, maaskee før Ugen ender! H5 II. 1 il Trommer og til Fløjte Dandsen gaar alt under Raadstu'loftets skaarne Bjælker, og mangen Borgerpige Øjet spjelker og heel fortabt i Herligheden staar, beundrer Messingkronens gyldne Kugler og alle disse Perlehuers Skat, og hvordan Fruerlauget Hat ved Hat med alskjøns Fuglefjedre ud sig ugler. Mor Sigbrit troner i en Jomfru-Flok, lidt af en Ræddike imellem Roser. Jojo I fine Pak, I vilde nok hos Kongen gjerne grønne Eders Hoser! Men smil kun til ham, gjør Jer honningsøde, og hedd kun Rosenkrands og Gjø og Brok, og knejs mod mig saa stive som en Stok, — jeg tænker vel, de Stokfisk la'r sig bløde! n6 Men i den ædelbaarne Jomfru-Ring staar Norges unge Konge tyst for Skranken, dér holdes mangestemmigt Retterthing og ikke ganske uden Hjertebanken. Hans frie Væsen, ridderlige Skik, hans kjække Holdning og hans Falkeblik faar mangen Smaafugls Hjerte til at bæve — et Ord, et Nik kan Drømmesyner væve. Nys dandsed han i Menuetten ud, Lensmandens Datter var den lykkelige. Hvem mon der næste Gang faar Kaarings-Bud af ham, den kaarne Drot til Norges Rige? Mon Jomfru Mette af de Bilders Ætt? mon Borgemestrens kjønne Elsebet? Trindtom ham Øjne spejde, Læber smile, han færdes i en stadig Regn af Pile. Men som en Orlogsgut fra Mastens Top er højt paa Udkig Christierns brune Øje, og da Musiken atter spiller op, mod Hallens nedre Væg det spejder nøje; dér kigger bag sin Moders brede Ryg, i Egesædet ikke ganske tryg, det unge Pigebarn fra Markedsboden, imens hun banker Dandsetakt med Foden. "7 Det sorte Trøjeliv, som slutter tæt, er ej af Damask, men dog flandersk Klæde. om Barmen snøret med en Sølverkjæde, som ender i en Rosmarin-Buket. Et Skum af Piber krandser hendes Hals, og hvidt som Havets, det kan Ingen nægte, kun fattigt Hovedguld, men allenfalds er hendes Lokkers Guldglands dobbelt ægte. Til hende styrer Christiern hen i Hast, mens Hvisken gaar som i en Skolestue: han bukker for den nederlandske Frue, og griber Dyveke om Haanden fast. Ham er det, Rytteren fra Markedsboden, men hvilken Ild i dette Ørneblik! Sin Moder sender hun et lille Nik, og sætter bly paa Gulvet Silkefoden. De dandse. Fuglelet og fuld af Ynde, hun drømmer i hans Arm sin Jomfrudrøm, mens trindt af Spørgsmaal fuser ud en Strøm, som naar man tager Tappen af en Tønde. Alen Dyveke har Øre kun for Een, for ham med hvem i Dandsen nys hun treen, hun seer, hun sandser Ingen — ingen Anden end Kongesønnen — og i Kongen Manden. u8 Sødt klinger Fløjten! Dog end mere sødt hans Røst faar hendes Hjerte til at bæve, alt mens i Væverdandsen flinkt de væve, og Traaden knyttes baade fast og blødt. Højt lyser Hallen! Dog fra Christierns Øje der gaar et stærkere, et Trolddoms-Lys, som kunde varme selv i Dødens Gys og som en Vidje hendes Vilje bøje. Fortumlet synker hun i Egesædet, forfulgt af mangt et hvast og haanligt Blik; det er som hun har tømt en liflig Drik, men en som hendes Moder ej har spædet. Hun skimter fjernt hans Daggerts gyldne Hæng, Graaværket om hans Vams, Barettens Fjeder, — nu blev han borte i det rige Slæng, en fornem Jomfru han ved Haanden leder. Igjennem Pigebarnet gaar et Ryk som da i Storm hun stod paa Nordhavs-Skuden : hun seer sig hjemme, gjemt bagKjøkkenruden hun skurer Borde bag den sorte Brygg! Kan sine Drømmevaner bort hun skure, naar denne Aftens Guldglands svinder hen. »Saa vaagn dog Barn! Han kommer nok igjen, — riv du kun ned de gamle Kræmmerbure!« Og Prindsen kommer, — ja før Sigbrit venter. Thi knap er Kjærte-Dandsen vel forbi, før mellem Slæb han baner sig en Sti, og anden Gang fra Slaget Duen henter. Hun rødmer, da til Bygdefelens Klang med Axel Tordsens Vise Dandsen endes, og Christierns brune Øjne møde hendes med Gjenskin af den veemodsfulde Sang. — Alt længe baade Ridderskab og Raad har taget til sig af de blanke Stobe, og tømt dem ganske vel til sidste Draabe; nu bæres frem et Drikkekar, en Baad, til Stævnen fyldt med Rhinskvin af den bedste; og da Musiken tier med sit Spil, maa Kongen drikke sine Værter til: kjært var det ham sin gode Stad at gjæste! Men før han tømmer Baadens sidste Rest, han hvisker: Skjønne Dyveke, til Lykke med Mødet her, og det paa Bergens Brygge, — men næste Gang, saa er I Kongens Gjæst! Og til Besegling, følg mig nu i Glandsen af disse Festensblus for tredje Gang, og gid den Fart da var som Livet lang! — Spil op I Svende, giv os Møllerdandsen! Saa spænder han sin Arm om hendes Liv, og løfter, svinger, sætter i og springer, mens som et Kværnhjuls Brusen Slaatten klinger, og Pigen drømmer sig en Fyrste- Viv, — til blussende, som hist ved Kjøkkenilden, hun synker i sin Moders Arme ned, som mumler paa sin Hollandsk med en Ed: »Nu har vi nok i Garnet Foraarssilden!« III. Dyveke gaar til Fjeldet: Sig mig Fjeld! Naar Solen morgenkraftig dig forgylder og tæt i Purpurkaaben hyller din nøgne Top, og løfter dig af Taagehavet op, og gjorder dig med Straalebelte, — hvor kan du Andet da end smelte! hvor kan du Andet da end raabe, gjemt i hans kongelige Kaabe, til Hav og Dal, mod Nordens Pol: Han elsker mig, min høje Sol! Dyveke gaar til Elven: Sig mig Elv, du som saa livsglad bugter dig og vinder langt bort fra Kløftens trange Minder og Dalens Lyst, — 6 122 naar Havet kalder med sin Kongerøst og Kæmpen vinker dig at komme, er da din Barndom ikke omme? Og kan du Andet da end haste og i hans Favntag blindt dig kaste, selv om du tabe skal dig selv og høre op at være Elv! Dyveke gaar til Klostret: Sig mig Munk — nej sig mig Intet, du forstaar det ikke! Du som er glad, naar du kan tigge dig Posen fuld, har du Forstand paa Kjærlighedens Guld? Du som er glad i viet Fængsel, har du Forstand paa Elskovs Længsel? Ak, var du ung og varm og Kvinde og kjendte Flammerne herinde, for ham du døj ed Spee og Spot — hvad kan jeg for, at han er Drot! 123 Mand overbord, Liyngende skjød sig Briggen afsted med vinget Mod; stærke Bølger rørtes, men Farten var god. Med Skibsdreng og Skibshund var vel en Snees ombord; blandt dem var Jørgen Brask, der som Jungmand for. De Andre kaldte Jørgen en durkdreven Fyr; i hans mørke Øjne stak baade Barn og Dyr. I24 — Vild og uregerlig han var, fra han blev fød; Fad'ren var paa Sognet, og Mod'ren var død. Tidlig det naged ham, hans Fa'r var Fattiglem; han haded hver en Lykkelig, der ejed et Hjem. I Gaarde blev hans Pjalter af Køteren bidt, — at Solen skinte paa ham, det undred ham tidt. Fugle-Reder plyndred han som ganske lille Dreng: han undte ikke Ungerne den lune, lille Seng. En Mester i at lyve, saa vel som i at slaas, han aad sit Brød med Banden og salted det med Trods. 125 Selv, da han gik til Præsten, var han uvorn og vild, skar Ansigt bag hans Skulder, og grinte dertil. Kun da han stod paa Kirkegulv, og Præsten bad en Bøn, og talte om den tabte, men gjenfundne Søn; Da plired han med Øjet, — mon Ansigt han skar? Eller pinte ham Lyset fra Kirkerudens Glar? — Saa kom han til en Skrædder, skulde lappe og sy. Før Maaneden var omme, han rømte af By. Tog Hyre paa en Engelskmand, som netop skulde gaa; lærte flinkt at koge, — blev selv lige raa. 126 Før Aar og Dag var omme; han havde seet sig om; kun aldrig seet mod Himlen, eller tænkt paa Død og Dom. Ombord han smagte Tampen, iland des mere Grog; ødte sit Gods med Skjøger, eller raved i Flok. Saa laa en Stund han ledig, kun ledig ej i Ondt; sjoved som han kunde bedst, o^ støved Havnen rundt. — Da kom han her paa Briggen, og til en brav Kaptain: Jørgen saae saa sulten ud! ost var fra hans Fødeesrn! Hans Ord, det var ham Solskin; sad Knøsen tvær og mut, talte han om Højby Strand, — dér slog de begge Smut! 127 Eller saae ham i Øjet, og strøg hans brune Kind; den Godhed varmed Jørgen i Hjertet dybest ind. — Hver Søndag tog Kaptainen sin gamle Bønnebog. og læste i Kahytten en Text og nogle Sprog. Nødig gjorde Jørgen Kaptainen imod — men endnu mere nødig han gjaldt for from og god. Og sjeldent man ved Andagten saae Jørgen Brask; var han der, da stod han koldsindig og dvask. — I Morges var Vinden sprunget om til Nordvest; daarlig Stund til Andagt i denne skrappe Blæst. 128 Dog efter gammel Vane Kaptainen gjorde Bøn, og læste for af Lignelsen om den fortabte Søn. Og Folkene de hørte, alt som de kunde bedst; En tænkte paa sin Kjærest, En paa sin Lønnings-Rest. En Tredje drejed Skraaen, og saae sig gnavent om; de Færreste gad vente, til Fedekalven kom. Om Skipperen blev mindre hans Tilhører-Ring; han vilde Ingen tvinge, og lod som Ingenting. Han tænkte, mens han læste: Gjør Flokken sig studs, saa prædker jeg for Fiskene som Sankt Antonius 1 129 Nu var han dér, hvor Sønnen er kommet paa Vej: »Fader! jeg har syndet mod Himlen og mod dig! Da hører han omkring sig som Hulken og Graad — fra hvem? Fra En paa Dækket mon Nogen var kaad? Ned i Kahytten tumler hans egen Jørgen Brask, han som altid stod saa koldsindig og dvask. Hvergang han syntes skulke fra Søndagens Bøn, gjennem Lysnings-Lugen han lytted iløn. Og da igjen han hørte om den fortabte Søn, da saae han Landsbykirken og hørte Præstens Bøn. 130 Af al hans Hjertes Haardhed som af en Muslingskal der løste sig en Perle ved Angerstaarens Fald. Og tusind glemte Frøkorn skød op om Jesu Navn, og troende han kasted sig i Kjærlighedens Favn. Var det den samme Jørgen, hint vantrevne Skud, som hulked: »Jeg har syndet mod Himlen, mod Gud!« Var det den samme Jørgen, der rysted som et Siv, og skrifted i Kahytten sit jammerlige Liv? Hvem Barnet kom i Øje, hvem Troen kom i Bryst, alt mens hans Skipper peged paa Naadens høje Kyst? i3i Var det den samme Skude, som saa slingrende for? Ja, Skuden var den samme, men vendt var dens Ror! — Det mørkned, og det kuled alt meer og mere op; Merssejl skulde rebes af en forvoven Krop. De Andre, de trykked sig, men Jørgen bød sig til. Kaptainen sagde rolig: »Lad Jørgen, om han vil!' Og Ungersvenden entred derop som en Kat, og rebed og beslog i den bælgmørke Nat. Deroppe just ved Korset, hvor Raa krydser Mast, der hang han som hin Røver, Guds Kj ærlighed holdt fast. i32 Han maatte' Hænderne folde og bede Røverens Bøn: »Tænk paa mig i dit Rige, Du Guds eenbaarne Søn!« Det syntes ham han hørte igjennem Stormens Brag Frelser-Røsten svare hint salige »Idag!« Og just da Jørgen atter havde Foden paa Dæk, kom en fraadende Braadsø og. sky lied ham væk. Det hørtes knap i Bølgen den sagte Smule Pladsk; Rorgængeren saae udefter: »Dér gik nok Jørgen Brask h Men hvem stod til at redde i denne barske Sø! Briggen maatte fremad, og Jørgen maatte dø. 133 »Mand overbord' fløj Buddet fra Rios hede Strand, — jeg tænker, mellem Guds Engle det klang som »Sjæl iland!- Oplysninger. I »Lægevidenskaben« — S. 19 — er her i Samlingen tilføjet tvende Slutningslinier; i Sangen ved Kirke-Indvielsen — S. 44 — to (ved selve Høj- tideliglieden udeladte) Vers. Digtet »Mand overbord« — 'S. 123 fif — er i sine Hovedtræk grundet paa en virkelig Tildragelse. Forf. PLEASE DO NOT REMOVE CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY PT Richardt, Ernst Christian 8165 Kantater og digte R52K3 = i— TT I